Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Regnbuen har vi et køkken, der hver dag laver lækker, økologisk og varieret mad til børnene. Vi tilbyder morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Vi laver mad fra bunden af friske og økologiske råvarer i sæson. Vi har fokus madspild og bruger overskydende brød til f.eks. croutoner og kommer grødrester og grøntsagsrester i brødet til mellemmåltiderne. Ugens rester bruges fredag, som er planlagt smør-selv rugbrød.

I samarbejde med Meyers Madhus har vi udarbejdet en mad- & måltidspolitik. For at sikre et løbende, reflekteret arbejdet med maden og måltiderne, drøftes mad- og måltidspolitikken på et personalemøde en gang årligt. 

Vi arbejder ud fra følgende tre værdier, som vedrører både selve maden og rammerne omkring måltidet, og vi ser begge elementer som afgørende for at lykkes med det gode måltid:

  • Måltiderne er et fælles anliggende, som vi samarbejder om på tværs af faggrupper og huset. Vi ønsker, at alle børn oplever ro, tryghed, god stemning og gode samtaler under måltidet.
  • Maden skal være varieret, velsmagende, indbydende og økologisk, og udfordrende nok til at udvikle børnenes madmod og madglæde.
  • Måltiderne er højdepunkter, som vi glæder os til hver dag. Vi skaber gode og hyggelige rammer for måltiderne ved at være gode rollemodeller ved bordet og børnene udvikler selvhjulpenhed gennem inddragelse i arbejdet før, under og efter måltidet.